Så lykkedes det os endelig at finde en lejlighed, hvor vi kan se os selv bo de næste mange år. Den ligger i vestbyen, som er en af de mest eftertragtede bydele i Aalborg. Både min kæreste og jeg har boet uafhængigt af hinanden i vestbyen og kender derfor bydelen ganske godt. Derfor kan vi også sige, at vi glæder os til at komme tilbage.
Lejligheden har et kæmpe badeværelse med seperat bruseniche samt plads til både puslebord og vaskemaskine, hvilket vi finder meget rart med al det vasketøj, man får med en lille baby. Køkken og stue er i ét med loft til kip, hvilket får rummet til at syne større. Fra alrummet er der udgang til tagterrasse med aftensol. Hele lejligheden er ny, og vi er de første til at bo der. Førhen var der ungdomsboliger, men da boligforeningen havde svært ved at udleje disse, lavede de dem om til familieboliger. Og det er vi jo glade for!
Så man må sige, at solen til sidst skinnede på os, og at det var al besværet og ventetiden værd. For det er virkelig en rigtig lækker lejlighed, vi har fundet os - og samtidig i et meget børnevenligt område og alligevel tæt på centrum.
Jeg glæder mig helt vildt til at skal i gang med at indrette Lærkes værelse - som jeg jo allerede er påbegyndt oppe i hovedet. Ja, faktisk hele lejligheden. Det bliver godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar