New in: Baby stuff

Tinyzone skindhjemmesko i pearl white

En-fant skindhjemmesko med velcro i brun

Melton skindfutter med velcro i brun

Carlo regnslag med stjerner

Melissa & Doug "High Sea Symphony" musiklegetøj

Maki stor range i lyserød

Tigex hagesmæk med opsamler i plast

www.tinyzone.dk

www.lekmer.dk

Smil til hele verden

I går mandag var det årets første rigtige dag, hvor vejret var i top. Og det fejrede vi med en spadseretur ind til byen. Årets første dag, hvor Lærke ikke var iført strikjakke og elefanthue, men hvor hun kunne nøjes med bare at sidde i sin langærmede trøje og bøllehat. Lærke nød det hele vejen ind til byen, og vi kunne høre hende grine af og til, fordi hun nu var "fri" og ikke lukket inde i vintertøj.

I dag tirsdag var det igen fantastisk vejr, og vi gik endnu en tur ind til byen. Dog med en halvsløj pige, der hoster og snotter en smule. Hun har næsten ingen søvn fået hele dagen og tiltede så kl. 17:30 i eftermiddags og sover endnu. Så træt er hun bestemt blevet af al den skønne sol! Men der er ingen tvivl om, at hun elsker solskin, og at hun kan få mulighed for at sidde i sin klapvogn og smile til verden og folkene i den. 

Send me some energy, please!

Det bliver hårdere og hårdere at være mor. Lærke har nu rundet de 8 måneder, og jeg kan mærke for hver dag, hvordan hendes personlighed udvikler sig. Vi har hele tiden vidst, at hun ville udvikle sig til at blive en stædig og standhaftig pige, men efterhånden som tiden går, kan vi nu også tilføje hidsigprop! Og det er hårdt! Hun har sin helt egen vilje, og følger vi den ikke, skriger hun op i høje toner eller knytter hænderne og strammer kæberne, så hun bliver helt rød i hovedet. Nogle gange giver vi efter, andre gange ikke. Hun skal jo lære, at det er mor her, der bestemmer... 

Hun er en mor-syg pige. Nogle dage er "værre" end andre. Det er dejligt for mig som menneske at få den bekræftelse, at nogen har brug for mig, men det er satme også hårdt, når man ikke har energien til det, og man så er den eneste, der dur.

Men jeg elsker det. Jeg elsker at være mor! Jeg vil ikke bytte det for noget i verden. Men det tærer på energien at have en hidsig, viljestærk, no-quitter og charmerende datter. Og jeg elsker det!

Ansøgninger, ansøgninger, ansøgninger

Om tre måneder slutter min barsel, og jeg skal derfor i gang med at finde ud af, hvad jeg skal med mit liv. Da mulighederne er uendelige, er jeg i syv sind. Der er ikke en profession, hvor jeg direkte tænker "Det der er dét, jeg vil!". Næ, tværtimod. "Det der gider jeg ikke... det der gider jeg heller ikke. Og heller ikke det der." Men så er der godt nok et par uddannelser, som jeg synes, lyder interessante, men hvor jeg mangler et fag, fx tysk, matematik eller virksomhedsøkonomi. Det kan godt lade sig gøre at læse disse fag op i løbet af sommeren, men da det i forvejen vil kræve en helt del selvdisciplin, tror jeg, det vil blive ekstra hårdt med et barn. Og dog... hun går jo i vuggestue på det tidspunkt. Meeen jeg tror nu alligevel, jeg mangler disciplinen. Derfor har jeg søgt i andre baner i form af kontorelevstillinger. Jeg har søgt fem indtil nu, hvor jeg har fået afslag på tre af dem (eller det vil sige, at jeg har fået afslag på den ene, hvorimod jeg ikke har hørt fra de to andre). De sidste par dage har jeg så søgt yderligere to stillinger, som jeg håber at høre fra og i bedste fald få. Men hvis min ansøgning ikke falder i god jord hos de to andre virksomheder, så har jeg en plan B. I sidste uge søgte jeg nemlig ind på uddannelsen administrationsbachelor, som er en professionsbachelor, der varer 3½ år. Det lyder som en rigtig spændende uddannelse, som jeg rigtig vil i gang med. Men jeg vil allerhelst faktisk bare gerne være elev i en kontorstilling, så jeg krydser fingre for mit held. 

Jeg er stadig i syv sind, selvom jeg har en plan. Jeg er ikke sikker på, det er de rigtige valg, men det må tiden vise. I hvert fald får jeg det godt indeni, når jeg tænker på den retning, jeg er på vej i. 

Mit liv er våde bleer og gylp... og jeg elsker det!

Det er ikke meget, jeg opdaterer bloggen. Jeg ved det godt. Men det er simpelthen ikke det, der står øverst på prioriteringslisten. Først og fremmest er vi flyttet i ny lejlighed. Og alle ved, det tager tid at komme på plads. Vi har boet her i ca. en måned, og der er stadig nogle småting rundt omkring, som ikke er kommet på plads. Lærkes værelse ligner stadig en slagmark, og det store badeværelse er blevet brugt som opmagasinering. Så der er masser at se til hele tiden. I dag har vi fx været i Ikea, hvor vi tog bussen frem og tilbage. Det fik vi halvdelen af dagen til at gå med, og så hjem og hænge reoler og lamper op. Væk er den dag.

De sidste tre dage har Lærke og jeg været i Skagen, så der har tiden også bare fløjet af sted med fødselsdagsmiddag og familiebesøg. 

Men siden sidst... og ja, tiden går... er der bare sket SÅ meget med vores dejlige datter. En tand er begyndt at titte frem. Vi må ikke se den, men vi kan mærke, den er der. Hun er begyndt at krybe og trille rundt. Kigger man væk i 10 sekunder, ligger hun et andet sted, end hvor hun var sidst, man kiggede til hende. I lørdags sagde hun for første gang "da da", hvilket er de første såkaldte ord og ikke bare lyde. Det var en stor oplevelse for mig. 

Ja, tiden flyver af sted med sådan en størrelse. Bleskift, måltider, bad, lege og underholdning. Der er nok at lave, og jeg elsker det. Ja, nogle gange bliver jeg da træt af det og tænker "Så underhold da dig selv og lad mig sidde i fem minutter", men hun skal have konstant opmærksomhed, den lille stjerne. Men når hun så er blevet puttet, nyder jeg stilheden. Så lærer man virkelig at sætte pris på de stille stunder. Ligesom nu. Hvor min kæreste putter hende, terrassedøren står på klem, og fuglene pipper foråret velkommen.

Det er livet lige nu, og det er herligt.